Fyn Rundts historie

Fra gemytlig kapsejlads til folkefest

Svendborg 2007

Fyn Rundt for Bevaringsværdige Sejlskibe har i 25 år vakt opsigt og glæde
og har kæmpet for bevarelsen af den sejlende kulturarv
Af Bjarne Gregersen
Det begyndte som en stille kappestrid mellem skippere og skibe og har her 25 år efter udviklet til en af de største folkelige sommerbegivenheder i de fynske og omliggende farvande. Altid i uge 30.I de mellemliggende år er der kæmpet mange store slag for at vække offentlighedens opmærksom på den sejlende kulturarv, som skibene repræsenterer - og som på et tidspunkt var ved at gå nedenom og hjem.

Veteran i såvel Fyn Rundt for Bevaringsværdige Sejlskibe som i sejlads i et ægte skib med chartergæster, er Kristian Lund, Aron af Svendborg. Han var med til starten. Han og Lasse Storm, Lilla Dan, og et par andre sejlskibsfolk faldt en vinterdag i 1982 i snak på J. Ring-Andersens Træskibsværft i Svendborg. 

” Vi så aldrig hinanden om sommeren, da vil sejlede alle mulige forskellige steder. Vi blev enige om, at det kunne være sjovt at mødes til en gemytlig kappestrid og så kunne vi om aftenen gå i havn og hygge
os”, fortæller Kristian Lund.

Fem skibe deltog i den første sejlads. Den var ikke annonceret, og der var ikke lagt nogen bestemt rute. Vejrmeldingerne bestemte, hvilken havn, der blev anløbet. ”- Vi sejlede, som det passede os.”, bemærker Kristian Lund. Efter et par år begyndte havnebyerne at lave lidt fest, når skibene ankom - og pludselig udviklede sejladsen sig og blev organiseret og lagt i fastere rammer med besøg i bestemte havne.

Positiv udvikling

”Det skal ikke tages negativt. Det har været en positiv udvikling. Vi skippere og andre besætningsmedlemmer fik ganske vist ikke den tid til at snakke, vi havde ønsket os. Men i årenes løb er skibene blev pænere og folkene er blevet bedre til at sejle dem. En sidegevinst er, at vi har præsenteret vores kulturarv for publikum”, siger Kristian Lund.

Han tilføjer, at det er en af årsagerne til, at ikke alle udenlandske skibe ikke kan være med: ”Navnlig hollænderne er ligeglad med, hvad de sætter sejl på, og det vil være svært for folk at skelne mellem skidt og kanel”, mener skipper Lund.

Der gik ikke mange år, før fem skibe blev til 30, og der blev åbnet op for at skibe under 20 tons også kunne være med. Det begyndte egentlig med Viking, som fra begyndelsen var dommerskib og senere har sejlet om kap på livet løs.

Kristian Lund og Aron har været med i de fleste sejladser - og har vundet klassen for de store skibe ni gange.
” Vi har som regel sejlet med venner og bekendte i denne uge, da jeg har haft svært ved at sælge turen til gæster”, konstaterer Kristian Lund,der havde sejlet med charter-gæster i 10 år, da den første Fyn rundt blev sejlet.

Del i øl-overskud

Festerne på havnene blev større og større. Flere og flere mennesker strømmede til, når skibene anløb. Få år efter starten i 1982 kom Lone Jerk, Rainer Jaesche og Ole Nielsen til. De og andre fandt det rimeligt, hvis skibene fik en procentdel af det overskud, som ølsalget på havnene gav restauratører eller foreninger.

”Ved hjælp af revisor og advokat fik vi udarbejdet vedtægter og dannet en forening. Det var betingelsen for, at vi kunne få pengene. Der skulle også fastsættes et kontingent. Det blev på 50 kr. – om året, og vi skulle holde generalforsamling, men det var kun en formsag”, fortæller Lone Jerk.

Først senere blev der holdt generalforsamling den første lørdag i november. Her gik bølgerne sommetider højt - højere end i Storebælt, og der var til tider meget at diskutere. F.eks. om sejladsreglerne.

Kondomer i Odense

Lone Jerk husker, at skibene i 1988 anløb Odense, som fejrede 1000 års jubilæet.

”Vi blev inviteret til galamiddag. Middag?” sagde jeg. ”Vi er over 500 på skibene”. Så endte det med, at vi blev indbudt til reception på Odense Rådhus. Der var samtidig en skulpturudstilling, bl.a. af nøgne mænd. Pludselig så jeg, at der var sat kondomer på mange af statuerne. . Så fik jeg ellers travlt med at fjerne dem. Kondomerne havde
søfolkene fået, da vi sejlede ind i Gabet. Skibene blev nemlig overdængetmed dem. Det var jo i tiden, da kampagnerne mod AIDS var på sit højeste, husker Lone Jerk.

Nå, Lone Jerk og kredsen om hende foretog sig andet end hive kondomer af. Formålet med sejladserne var foruden distancekapsejlads , at skabe offentlig forståelse for, at skibene skulle have offentlig støtte, så flest mulige kunne bevares under Dannebrog og ikke blive udflaget eller ende som vrag. . De sejlende minder fra et stolt kapitel i den danske kulturhistorie skulle reddes.. At samfundet ville give skibene samme muligheder for støtte som f.eks. slotte og andre bygningsværker får.

Politisk gennembrud

Lone Jerk mener selv, at det store gennembrud kom, da daværende økonomiminister Niels Helveg Petersen var med ud at sejle. TV-Avisen bragte et længere indslag om skibenes problemer.

Kontakten til det politiske system var skabt - og det endte med at Lone Jerk fik foretræde for Planstyrelsens direktør. Den snak endte med 100.000 kr. til en udredningsrapport om skibenes tilstand og et stort seminar i Gammel Dok. Museumsinspektør Ole Mortensøn, Langelands Museum, var medforfatter.

Træskibs Sammenslutningen skumlede over det fynske initiativ - og det var ikke så få ukvemsord, fynboerne måtte tage imod. Men enden blev oprettelsen af Skibsbevaringsfonden og de dermed forbundne muligheder for rente- og afdragsfrie lån til restaurering af skibene.

Svendborg fik et chok

Efter Lone Jerk blev Niels Ole Høilund, bedre kendt som Sole, frontfigur i sejladserne. Også han kæmpede bravt for skibene og gode forhold for dem i havnene. Og han var den myndige sejladsleder, som udstak kursen under de fem distancer. 1993 blev noget af et chok for Svendborgs befolkning og dets politikere. Skibene sejlede simpelthen forbi den gamle søfartsby på sejladsen sidste dag - og sluttede i stedet for i Nyborg. Det var en højest synlig protest imod, at Svendborgs restauratører havde modsat sig, at Sejl og Musik fik en lejlighedsbevilling på havnen under afslutningen på sejladsen. Sejl og Musik var villige til at give en pæn del af overskuddet til skibene. Det blev der så ikke noget ud af. Alt ordnede sig. Svendborg Byråd gav herefter friplads i havnen . og stiller et telt op til fest og præmieoverrækkelse på sejladsens sidste dag.

Øllet løb over

I en årrække blev deltagerne i Fyn Rundt sejladsen modtaget på de forskellige byers rådhuse, bl.a. i Assens og Svendborg. Der var engang, da øllet flød vel rigeligt over i Svendborgs agtværdige byrådssal. Det var så slemt, at det vist nok kostede skatteyderne 25.000 kr. at få øllet tørret op, men det var nu ikke søfolkene skyld. Derimod en fejl ved øllet. Bryggeriet eksisterer da heller ikke mere.

Nu er disse modtagelser faldet væk til fordel for aktiviteter i havnene af forskellig art.

Her i det tredje årtusinde stævner skibene fortsat ud. Med Anker Lauritsen i spidsen sejles der mod nye horisonter . Jyske havne står også på sejlplanen og i år lægger den ud fra Sjælland, nemlig Korsør, men den ender som altid i Svendborg.

Fyn Rundt for Bevaringsværdige Sejlskibe er naturligvis ikke kun dejlige, smukke skibe. I årenes løb har uge 30 også været præget af farverige personligheder. Der var Per Thuesen fra Bonavist. Nete og Richard fra Havgassen. Der var »provsten« på Grønne Erna , Asger Møller Sørensen, fra Juelsminde, som nok vidste at holde en brandmorsom tale. Der var Kirsten fra Freja, som altid leverede festsange. Det er farligt, at nævne navne - for nogen kan føle sig forbigået. Sikkert er det, at i tusindvis af mennesker har gode minder fra sejladserne - om bord i storm og stille og/eller ved festerne i havnene.